Slibning af sten

Baguetters og prinsessers facetter

Smykkerne i Ro Copenhagens Nord-kollektion er inspireret af nordlyset, som reflekterer et væld af himlens farver. Kollektionens smykker er fattet med baguette-slebne smykkesten. Akvamariners og topasers naturlige rektangulære form er specielt velegnede til den firkantede slibning, som giver et elegant og feminint udtryk.

Stens facetterede form, karakter og værdi afhænger af deres slibning, og stenslibning forener kunst med håndværk og videnskab. Usædvanlige slibninger kan være med til at fremhæve stens unikke skønhed, og det er netop hvad baguette-slibningen gør for akvamarinerne, topaserne og månestenene. 

Smykkesten slibes for at frigøre deres indre skønhed og farve, og så deres gennemsigtighed kommer til deres ret i lyset.

Slibning er et systematisk arrangement af facetter (skarpkantede flader), som tilsammen ændrer stens oprindelige form og udseende. Før en slibning vælges til en smykkesten, undersøges stenen fra alle vinkler under kraftigt lampelys: Hvilken slibning vil få stenen til at tage sig bedst ud? Og hvilken slibning vil bevare mest mulig af stenens vægt?

Alle slibninger er mønstre med et bestemt antal facetter, der skal sidde på en speciel måde efter visse vedtagne regler. Facetternes vinkler skal være placeret meget nøjagtige på stenen, for at de kan fremstå smukkest muligt. Facetternes indbyrdes proportioner sikrer, at mest muligt af det lys, der går ind gennem stenens krone (overdel), bliver reflekteret på en sådan måde inde i stenen, at det kommer tilbage ud gennem overfladen. Det får stenene til at glitre smukt i lyset.

En slibning kan for eksempel være rund, oval, hjerte-, pære- eller dråbeformet, trekantet eller firkantet. Netop firkantede slibninger – baguetter, princess cut og smaragdslibningen – inspirerer designer Helle Nissen til hendes smykker. Fællesnævneren for firkantede slibninger er, at de lange facetter på kronen og pavillonen (underdel) skal stå helt knivskarpe og snorlige parallelle – og så skal stenene, for eksempel akvamariner og topaser, være af bedste kvalitet og klarhed, for at tage sig smukt ud.

De første og mest enkle slibninger er de firkantede trappeslibninger med relativt få facetter. Alle facetter løber parallelt med yderkanten, og stejlhed aftager fra rondist (det bredeste sted på stenen) til tavlen på kronen. Trappeslibningen fokuserer på farve, ikke brillans. Baguetteslibningen er i familie med trappeslibningen; baguetterne er lange, rektangulære trappeslebne sten.

Smaragdslibningen er en videreudvikling af trappeslibningen. Smaragdslibningen er et ottekantet facetslib, med facetslebne hjørner, fordi det gør den slebne smykkesten mindre sårbar overfor slag og stød. Smaragdslibningen bruges på mange forskellige smykkesten, men fordi slibningen er særligt velegnet til de grønne smaragder, blev den opkaldt efter dem.

Forskellige firkantede slibninger

  • Baguette-slib: Aflang rektangulær. 13 eller 22 facetter. Slibningen er opfundet i 1920’erne, og bruges oftest på relativt små sten. Jo større sten, jo flere facetter. Kræver at den pågældende sten er meget klar. Slibningen er meget elegant, takket være de lange linjer.
  • Smaragdslibning: 38 eller 42 facetter. En enkel og ganske begavet videreudvikling af trappeslibningerne. Fremhæver stens farver ved de store tavlefacetter.
  • Princess cut: Firkantet. 76 facetter. Slibningen er opfundet i 1980’erne.