Tips til jeres drømmebryllup
Skal I snart giftes og ønsker I gode råd til at skabe jeres drømmebryllup? Vi har samlet Jesper Høvrings bedste tips og anbefalinger, der vil inspirere og forberede jer til den store dag.
Skab et overblik over festen
Som førstegangsarrangører af et bryllup kan det være en udfordring at vide, hvornår I skal gøre hvad. Derfor har vi udarbejdet en tjekliste, der kan hjælpe jer igennem processen. Gem den som en note på telefonen eller udskriv den her.
Gør indtryk med jeres invitationer
Start med at sende en uformel forhåndsinvitation ud med teksten 'Sæt x i kalenderen'. Når det kommer til jeres officielle invitationer, kan I med fordel overveje, hvordan I kan skabe den ønskede fest og stemning. I en digital tidsalder, er der noget helt særligt ved at modtage et fysisk brev i en fin kuvert. Med værktøjet Canva kan I designe flotte invitationer med monogrammer og skrifttyper. Slip fantasien løs og skab kreative idéer, som jeres gæster vil huske. Hvis I drømmer om et klassisk bryllup, findes der intet flottere end sort skrift på hvidt brevpapir, måske endda med et elegant vandmærke. Pro tip: Når I har besluttet jer for en stil, der passer til jer, kan I med fordel lade den røde tråd gå igen på bordkort, menukort og takkekort.
Investér i holdbare vielsesringe
Valget af vielsesringe er en vigtig beslutning, da I vil bære dem hele livet, og de skal føles komfortable. Det er også vigtigt at vælge kvalitet, der kan holde i mange år. Alle Ro Copenhagens ringe er lavet af fineste kvalitet i 18 karat guld eller hvidguld, hvilket forlænger deres levetid og jeres glæde. Udforsk udvalget af tidløse vielsesringe her. I kan også tilføje et personligt touch ved at få indgraveret jeres navne og bryllupsdato i ringene.
Vælg ædelsten med betydning
Hvis I drømmer om ringe med ædelsten og diamanter, er det værd at overveje betydningen af de forskellige sten. Diamanter står f.eks. for kærlighed og ægteskab, og akvamarin står for livsglæde. Udforsk alle vores ædelsten og deres betydninger her.
Føl jer tilpas i jeres påklædning
Jeres påklædning vil sandsynligvis være det flotteste tøj, I nogensinde vil bære, så det er vigtigt at vælge noget, der får jer til at føle jer godt tilpas samtidig med at det visuelt er det look I ønsker. Gør lidt hjemmearbejde, inden I besøger en fysisk butik. Pinterest er et godt sted at finde inspiration online, og I kan også lade jer inspirere af andet festtøj, der ikke nødvendigvis er lavet specifikt til bryllupper. Måske er der enkelte elementer, I kan bruge eller tilpasse? Pro tip: Sørg også for at finde jeres sko i god tid, så I kan gå dem til og føle jer komfortable i dem på selve dagen.
Prikken over i'et
Smykker er prikken over i'et og binder jeres look sammen. Vores bedste råd er at skabe en balance mellem de smykker, I vælger, og jeres påklædning. Tænk på det som en helhed. Hvis din kjole eller dit sæt er enkelt, kan du med fordel gå efter smykker, der løfter dit look. Tilføj f.eks. et strejf af elegance med disse smukke Fryd Wave øreringe. Hvis du derimod har en pompøs påklædning med mange detaljer, kan det være smukt at holde det helt minimalistisk med små fine diamantørestikker.
Det hele handler om nærvær
Planlægning er afgørende for at skabe ro i processen op til brylluppet. Når I vågner på jeres bryllupsdag, er det vigtigste, at I kan slappe af og være klar til at nyde hvert eneste øjeblik sammen. Når musikken først spiller, vil ingen lægge mærke til, om I har nået alle punkter på jeres to-do-liste. Omfavn dagen med varme, smil og åbne arme. Det er et øjeblik, der vil blive husket og elsket for evigt.
Har I lyst til at nørde endnu mere i planlægningsprocessen til jeres bryllup? Så kan vi varmt anbefale at læse 'Bryllupsbogen - inspiration til den moderne brud' af Jesper Høvring.