Når du modtager en pakke fra Ro Copenhagen, ser vi meget gerne at du sorterer emballagen korrekt, så flest mulige materialer kan genanvendes.

 

Her finder du en liste over vores emballage, hvad emballagen er lavet af, og hvordan den skal sorteres:

Forsendelseskasse: Lavet af FSC-genbrugspapir. Kassen kan genbruges til flere forsendelser eller sorteres som pap. Du behøver ikke fjerne tape eller andre vedhæftninger.

Silkepapir: Fremstillet af FSC-certificeret papir og kan sorteres som papir.

Papir til faktura, returseddel og postkort: FSC-certificeret papir, der kan sorteres som papir.

Hørnet: Af hør og bomulssnore, kan genbruges til opbevaring, som rejsepose eller til andre formål. Skulle du have brug for at smide nettet ud, skal dette gøres som restaffald.

Ydre æske: Lavet af mat FSC-certificeret papir og kan sorteres som pap.

Smykkeæske: Vi håber, du vil beholde smykkeæsken til opbevaring af dit nye smykke. Æsken er fremstillet af FSC-certificeret pap og beklædt med HALFLINNEN FSC-papir. Linen kræver færre pesticider og mindre vand end bomuld. HALFLINNEN er både vegan og REACH-certificeret. Æskens indlæg er beklædt med økologisk bomuld. Skulle du have brug for at smide smykkeæsken ud, skal dette gøres som restaffald.

Ved at sortere korrekt, hjælper du os med at reducere affald og beskytte miljøet. Tusind tak!

Vi er i konstant udvikling

Vi arbejder løbende på at forbedre vores processer og materialer med målet om at finde mere bæredygtige løsninger. I 2022 tog vi et stort skridt fremad ved at udskifte vores gamle emballage med en mere bæredygtig løsning. I dag er al vores emballage FSC-certificeret og fremstillet af økologisk bomuld. Vi stræber efter at minimere vores papirforbrug, og det papir vi anvender, er enten cradle-to-cradle-certificeret eller FSC-certificeret.

Vores største udfordring er skummet i smykkeæskerne. Hvis du kender til en miljø- og klimavenlig erstatning for dette, vil vi meget gerne høre fra dig på info@rocopenhagen.com.

Denne side bliver løbende opdateret, men vi modtager altid gerne input til, hvordan vi kan blive endnu bedre.

Læs om vores andre bæredygtige initiativer her.