Guldguide

Hvad er rødguld? Hvad er hvidguld? Og hvad betyder karat? Læs med her og få svar på dine spørgsmål om det værdifulde ædelmetal, som bruges i alle Ro Copenhagens smykker.

 

 

Karat er en enhed til angivelse af gulds renhed, også kaldet finholdighed. Det maksimale antal karat for guld er 24. Det er det rene pure guld, også kaldet finguld. Man bruger stort set aldrig 24 karat guld i smykker, fordi det er for blødt og bøjer ud af sin form ved det mindste tryk. Derfor laves guldsmykker enten i 18 karat, 14 karat eller 8 karat.

Alle smykker fra Ro Copenhagen er lavet i 18 karat guld, som er det fineste guld til smykker. Danske smykker i 18 karat guld er stemplet med et ’750’ mærke.

Rødguld
For at forbedre kvaliteten og gøre smykket mere slidstærkt, blander man det rene guld i 24 karat med et at andet metal. Det kaldes legering. Forskellige legeringer kan få guld til antage forskellige farver, for eksempel rødguld og hvidguld. Ro Copenhagens smykker i 18 karat rødguld består af 750 ‰ guld og 250 ‰ kobber.

Hvidguld
Vores smykker i 18 karat hvidguld består af 750 ‰ guld og 250 ‰ palladium. Palladium er de fineste hvidguldslegering, som er ekstra hårdfør og lettere at arbejde med. Fordi det er et ædelmetal, er det også 100% nikkelfri.

Hvidguld er på trods af navnet gråt og er kendt for sit flotte skær. For det utrænede øje kan det ligne sølv, men sammenligner man de to materialer, vil man kunne se, at hvidguld har en varmere glød og så er hvidguld, grundet blandingen med palladium, et stærkere materiale end sølv. Derfor er prisen på hvidguld også højere end prisen på sølv.

Vil du se mere? Shop alle Ro Copenhagens smykker i hvidguld her og rødguld her.