Jeg søger hen, hvor der er ro, for der er jeg mest mig selv.

 Mathilde Gøhler kommer gående gennem Kongens Have i København. Hun er smuk udover det sædvanlige, men det er ikke alene det, der trækker opmærksomhed.
Mathilde Gøhler udstråler også en særlig ro. Karismatisk. Nærmest overjordisk. Trods sine kun 30 år virker hun som et menneske, der hviler fuldkomment i sig selv. Som en, der har fundet sin kerne og måske ovenikøbet meningen med det hele.
Foran sig skubber Mathilde klapvognen med sin yngste datter Lelou på knap 9 måneder. Storesøster Kenya er i skole. Den lille Lelou sender et stort, næsten tandløst smil til verden omkring sig. Hun er en tryg, lille krudtugle, og det er tydeligt, at der er et stærkt og lattermildt bånd mellem mor og barn.

For de fleste ville to små børn og tre jobs være lettere stressende. Men Mathilde har fundet indtil flere strategier til at sikre tid og nærvær i alle sine roller.

- Jeg har lært i mine voksne år, at jeg hellere vil have styr på mit liv, og så få to timers mindre søvn. Indimellem tager jeg en søndag, hvor jeg slapper helt af, eller jeg sover en middagslur med pigerne, så jeg lige får ladet op igen. Jeg synes, at livet, især med skolebørn og arbejde, er hektisk. Der er mange ting, man skal nå i løbet af en dag, hvor børnene skal være puttet før kl. 19.30. Man er på en tidsplan, og det har overrasket mig lidt, hvor meget struktur, det kræver. Men når man får ro i strukturen, så er det ok.
Man skal også huske at trække sig tilbage en gang imellem. Lige mærke efter, hvornår man har brug for en lille pause. Jeg kigger også på Kenya og ser, hvornår hun har brug for en pause. Det er vigtigt at tage en fridag nogle gange, hvor alle kan trække vejret, og man ikke skal så tidligt i seng.

Det er blevet nemmere for mig at sige fra,
fordi jeg også agerer ud fra mine pigers behov nu.

- Jeg er sådan en, der ikke siger så meget, og jeg tænker rigtig meget. Jeg bruger enormt meget tid inden i mit eget hoved. Jeg har brug for meget alenetid, når pigerne er puttet om aftenen. Så værner jeg om tiden for mig selv. Jeg hygger om mig selv. Og sørger for, at jeg har det godt også alene. Det er der, man får klarsyn med tankerne, for man har jo ikke tid om dagen til at tænke over alle sine tanker og følelser. Dem gemmer jeg lidt væk i løbet af dagen, men jeg tager dem frem, når børnene sover.

Et mål i mit liv er hele tiden at udvikle mig.
Hele tiden blive en bedre version af mig selv.
Og hele tiden blive bedre til at vide, hvad jeg ønsker,
hvad jeg bringer og hvad der gør livet bedst.

Mathildes dage er typisk ret travle. Og det skyldes ikke alene forretningsfrokoster og spændende foto-shoot. Der er også masser af helt almindelige opgaver og gøremål hver eneste dag. Men hun lykkes alligevel med at bevare roen og lader sig ikke så nemt gribe af stress. Tricket for hende er at komme godt fra start.

- Det stresser mig at være bagud i tid, hvis jeg har for mange ting på en dag, og jeg kommer bagud. Så jeg har lært alt lægge lidt færre ting ind, så jeg kan tage mig den tid, det kræver - for ellers ender det med, at jeg ikke er med i tingene. At jeg ikke nyder det, og det duer ikke. Det er jo sådan set fint at have travlt, for det jeg laver, er jo noget, jeg glæder mig til. Jeg har lært, at man kan planlægge sig ud af travle dage. For eksempel lægger jeg tøj frem til Kenya om aftenen og så føler jeg mig et par skridt foran, når jeg vågner. Jeg synes, at det er små ting, der gør forskellen for, om man nyder momentet, eller man er stresset.

De små, daglige praktiske gøremål
skal altså være hyggelige,
fordi der er mange af dem.
Hvis ikke man gør dem hyggelige,
så bliver det hele lidt surt.

Mathildes job som selvstændig model og influencer giver hende mulighed for at bestemme over sin egen tid til en vis grænse. Men omvendt kræver det også, at man er fleksibel og til rådighed, når man er selvstændig.

- Når man er selvstændig, og når man ikke har andre til at gribe sig end en selv, så er det da en svær øvelse at sige fra, men jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg ved, at min mentale sundhed er vigtigere end al økonomi, så jeg vil ikke gå på kompromis og for eksempel føle mig stresset i en længere periode. Det har jeg prøvet, og det er bare ikke rart, og man er ikke den version, man gerne vil være af sig selv. Derfor er jeg blevet bedre til at sige fra i forhold til, hvad er gør mig glad, og hvilke samarbejder, der matcher mig og giver mening i mit liv. Det handler meget om mening og passion. Hvis man har passionen og meningen med, så føles det ikke som et arbejde, men mere som en interesse.