Følelsen i maven er til for noget, og man skal lytte til den.

Bevægelserne er afslappede. Blikket hviler, før et langsomt blink, med lange og tætte vipper, bevæger det i en ny retning. Stemmen er behageligt lav, og ordene flyder velovervejet. Mathilde Gøhler virker på alle måder afbalanceret. Som om hun er sit eget helle, en smuk og rolig oase, i en larmende, livlig og krævende verden.

- Jeg tror, at min indre ro er medfødt. Jeg har det også bedst, når der er roligt omkring mig. Jeg er ikke god i kaos, eller hvis folk snakker for højt. Jeg er meget sensitiv, så jeg har brug for at skabe ro omkring mig og i øvrigt også have en rolig æstetik i mit hjem for, at jeg nyder at være til stede.

Jeg trives virkelig ikke godt i rod, og jeg er et værre rodehoved!!!
Så jeg går hele tiden og rydder op.

- Det har altid siddet i mig, at jeg søger hen, hvor der er ro, for der er jeg mest mig selv.
Jeg er vokset op i den nordjyske natur, der egentlig er meget vild, men den har også en ro. Den ro er noget, jeg har taget med og bruger i mit voksenliv.
Har jeg en dårlig dag, så skal jeg bare gå en tur – for eksempel i Kongens Have her i København, hvor jeg bor nu. Når jeg kommer hjem, er jeg mere klar i hovedet og kan se tingene fra et nyt perspektiv. Det hjælper altid at komme ud og se på noget grønt. Jeg er meget draget af det grønne. Det gør bare noget ved mit sind.

Hvis ting bliver gjort meget voldsomt, så træder jeg ud af min komfortzone, hvor jeg har kontrol, og det fjerner roen.

- Jeg er påvirket af unødvendig, pludseligt opstået turbulens. Hvis de små ting i livet bliver gjort voldsomme og man overdramatiserer dem, det er jeg ikke så godt til at navigere i.
Jeg kan ikke forstå, at folk dytter af hinanden i trafikken. Og det er ikke på grund af larmen, men på grund af den følelse, som det efterlader i den person, der dyttes af. Selvfølgelig skal man passe på i trafikken, men jeg tænker at folk gør deres bedste - også selv om det ikke altid er godt nok. Jeg kunne aldrig drømme om at dytte af en person, fordi det er sådan en ubehagelig, unødvendig følelse, det efterlader. Jeg ved godt, at man kan have forskellige temperamenter. Men den pludselig aggression forstyrrer min ro.

Ro føles rart og behageligt og smukt.
Og man går igennem livet med mere klarsyn, når man bevarer roen.

- Jeg tror, at min indre ro føles som om, at jeg gør mig umage. Det er der, min indre ro starter. Det kræver enormt meget arbejde at holde på en ro i travlheden. Man kan hurtigt blive grebet af stemningen, men man skal gøre det, der føles rigtig for en. Mærke efter. Jeg kan også godt blive hylet ud af den. Jeg er jo ikke bare sådan et roligt, perfekt menneske, men jeg værner enormt meget om roen og vil meget gerne bevare den især i denne hårde hurtige verden.

Jeg er rolig, men jeg kan også godt finde ud af at give slip.
Det er ikke en ro, der har kontrol over mig.

Mathilde er et levende bevis på, at man godt kan være rolig, selv om man har travlt. For hende handler det om at prøve først og fremmest at have travlt med de ting, hun brænder for. Det kræver til gengæld, at man må sige fra indimellem.

- Jeg er meget introvert og genert, så det gør det sværere for mig at sige fra. Samtidig er jeg også en pleaser… jeg vil gerne have, at folk omkring mig er glade. Jeg har lært på den hårde måde at sige fra, for det går ud over ens sundhed både mentalt og fysik, hvis man ikke gør det. Så det er vigtigt at kunne sige fra.
Jeg agerer ud fra min mavefornemmelse. Følelsen i maven er til for noget, og man skal lytte til den. For den er måske det stærkeste redskab, man har her i livet at agere efter i forhold til, hvordan for eksempel en person får dig til at føle, eller hvad dit arbejde gør ved dig. Og hvad der hiver i dig eller hvad du bliver draget af. Den mavefornemmelse skal man være åben overfor. Sommetider er hjernen sådan, at det her skal og bør jeg gøre…. Men maven fortæller noget andet. Hvis man kan lytte til sin mavefornemmelse og navigere ud fra den, så er det bedst.

Hvis der er problemer eller udfordringer, så går jeg med det inden i mig selv, indtil jeg har bearbejdet det godt og grundigt, så jeg kan komme ud med det på en rationel måde.

Indre styrke og indre ro går ofte hånd i hånd. Hos Mathilde forstærker de to følelser hinanden – både i hverdagen, men også i mere tilspidsede og krævende situationer.

- Min indre ro giver mig en masse styrke, og det er den, der gør, at jeg kender mig selv rigtig godt. Omvendt så virker den også på den måde, at når jeg føler mig stærk, så giver det mig også en indre ro. Ro og styrke går sådan lidt hånd i hånd. For eksempel det at føde et barn. For mig er det meget roligt. Jeg siger ikke et kvæk. Jeg går ind i mig selv. Det er en af de begivenheder, hvor jeg blev overrasket over, at roen tog over. Så ligger man der og føder og tænker; jeg har det ok lige nu. Det er en kæmpe styrkefølelse.

Det er ofte kontrasterne, der gør livet interessant – og Mathilde både tiltrækkes af dem og tager dem ind, fordi kontrasterne bringer hende videre i livet. Målet er udvikling livet igennem til en stadig bedre version af hende selv.

- Jeg tror, at jo flere kontraster, man kan have set i livet, jo mere indsigt har man i, hvad der gør en glad, og hvordan ting får en til at føle. Man skal mærke efter og turde være ærlig i det, man mærker. Man skal også kunne indrømme, at man ikke er perfekt, at man er ufuldkommen for, at man kan blive ved med at udvikle sig.

Min søster Sophie giver mig ro.
Vi behøver ikke sige noget, behøver ikke gøre noget.
Vi ved, hvordan den anden tænker og hvordan man skal gribe hinanden.
Hun er en mere cool version af mig. Yin og yang.
Vi er hinandens største ro-punkt.