Simon Krohn: Om åndedrættet

Simon Krohn er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, både som testperson og som konsulent. Han har undervist i yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en af landets mest efterspurgte yogalærere. 

Vejrtrækningen bliver ofte regnet for at være den hurtigste måde at påvirke vores tilstand. Læs med og bliv klogere på, hvordan du kan bruge vejrtrækningsteknikker til at skabe ro og harmoni.

Hvordan påvirker vejrtrækningen vores sind?

Vejrtrækningen påvirker sindet af to forskellige veje. For det første vil vejrtrækningen påvirke det autonome nervesystem direkte gennem en nerve, der hedder vagusnerven. Når du f.eks. trækker vejret gennem munden vil det stimulere den del af det autonome nervesystem, som skruer op for alarmberedskabet og forbereder kroppen på kamp eller flugt. Omvendt vil vejrtrækning gennem næsen virke beroligende. Noget lignende er tilfældet i forhold til dine indåndinger og udåndinger. Hver gang du ånder ind vil det øge dit alarmberedskab, hvorimod udåndingerne virker beroligende. Hvis du således går rundt og vanemæssigt trækker vejret gennem munden med indåndinger, der er længere end dine udåndinger, vil det fastholde din krop og dermed din sind i en tilstand af uro - og det sker angiveligt primært på grund af vagusnerven.

Den anden måde, hvorpå vejrtrækningen påvirker sindet, handler om et center i hjernen, der hedder amygdala. Amygdala holder øje med både ydre og indre stimuli og reagerer gennem association. Hvis du for eksempel trækker vejret på en dramatisk og urolig måde, vil den associere det med, at der nok er fare på færde, og så sender den besked til det autonome nervesystem om at skrue op for alarmberedskabet og respondere følelsesmæssigt. Til forskel fra vagusnerven er det i nogen grad individuelt, hvordan amygdala reagerer på vejrtrækningsteknikkerne. Nogen personer kan associere hyperventilation med leg, mens andre kan associere det med at få et angstanfald.

Både vagusnerven og amygdala skaber et tydeligt mønster: Hvis du trækker vejret på en anspændt og urolig måde, vil det fastholde dig i en anspændt og urolig sindstilstand, og derfor kan det være en god idé at holde lidt øje med sine vejrtrækningsvaner. Hvis du f.eks. går rundt og trækker vejret oppe i brystkassen, vil det således være en god idé, at du engang imellem stopper op, og minder kroppen om, hvordan den trækker vejret nede i maven.

Hvordan kan vi bruge vejrtrækning til at skabe ro og harmoni?

Vejrtrækningen bliver ofte regnet for at være den hurtigste måde at påvirke vores tilstand, og der findes en række virkelig gode vejrtrækningsteknikker. Noget så simpelt som at trække vejret dybt og roligt i fire-fem minutter vil have en beroligende effekt på de fleste. De fleste oplever også øget ro og harmoni ved at ligge på gulvet med en pølle under knæene og en varm sandsæk på maven. Det vil nemlig lokke vejrtrækningen ned i maven, og det er som regel noget, amygdala associerer med tryghed. En tredje teknik går ud på, at du forlænger dine udåndinger, så de bliver omkring dobbelt så lange som dine indåndinger. Hvis du kan trække vejret komfortabelt på denne måde i cirka fem minutter, er det oplagt, at det har en beroligende effekt på din krop og dit sind.

Her er det imidlertid vigtigt, at vi ikke tror, at vi skal gå rundt og holde styr på vores vejrtrækning. Det er vigtigt, at vejrtrækningen generelt får lov til at passe sig selv. Kroppen er nemlig væsentligt bedre til at trække vejret, end vi er. Teknikkerne er således gode at lave som en slags input til kroppen, og når du så har lavet dem, lader du igen kroppen trække vejret på egen hånd.

 

Følelsen af indre ro kan være mange ting - Hvad betyder indre ro for dig?

For mig er indre ro en tilstand, hvor sindet er faldet til ro, og hvor jeg oplever, at følelsen af at være på og have travlt er forsvundet. Det er selvsagt en behagelig tilstand af hvile, men det fedeste er imidlertid, hvad det gør ved min relation til verden. Når jeg finder den indre ro, oplever jeg samtidig, at jeg bliver væsentligt mindre selvoptaget. Så er det ikke længere så vigtigt, hvor mange tilmeldinger der er til mine events, og det betyder ikke så meget, hvad andre tænker om mig. Når det sker, er det, som om jeg ikke længere står i vejen for at mærke verden. Pludselig kan jeg åbne mig. Pludselig lægger jeg mærke til farverne, lydene og andre mennesker. Jeg kommer simpelthen på bølgelængde med verden omkring mig. Jeg elsker dette fænomen, og det går mere og mere op for mig, hvor fattigt og ensomt det føles, når jeg primært er optaget af mig selv.

Hvordan bevarer du roen i en travl hverdag?

Jeg tror, at det er urealistisk at tænke, at man skal bevare roen i en travl hverdag. Kroppen og sindet er programmeret til at skrue op for alarmberedskabet, når vi har travlt og udfordrer os selv. Jeg tror faktisk, at det er en uundgåelig del af at leve et spændende liv, hvor vi udfordrer os selv. Problemerne opstår, hvis alarmberedskabet enten bliver for højt, eller hvis vi ikke kan finde ud af at falde til ro igen. Begge dele kan skabe meget lidelse, og jeg vil derfor anbefale alle at få en daglig praksis med beroligende teknikker. Personligt bruger jeg noget tid hver eneste dag, hvor formålet er at regulere det autonome nervesystem godt og grundigt, så jeg når at lande i en tilstand af indre ro.

Som yogalærer har jeg et stort arsenal af beroligende teknikker, men jeg vil gerne dele én teknik, som virker virkelig godt for de allerfleste. Man ligger på gulvet med benene op ad væggen og med en pølle under bagdelen. Denne stilling virker beroligende af flere årsager. For det første vil den øge blodtrykket til hjernen, og når det sker, vil kroppen reagere ved at skrue ned for blusset. Desuden vil stillingen som regel få kroppen til at trække vejret nede i maven. Hvis du ligger i stillingen i cirka fem minutter og trækker vejret dybt og roligt, mens du mærker mavens bevægelse, vil du sandsynligvis opleve, at der kommer væsentligt mere ro på.    

Læs mere og tjek Simons bog ud her: www.mindyourself.dk

Ro handler om at tage sig tid til at mærke efter. Overveje, hvordan man vil leve sit liv. Turde gøre det. Tænke positivt. Være i nuet.