Kronechakra
Ånd. Meningsfuldhed. Livsglæde.
Symbol: Violet og hvid lotusblomst med tusinde kronblade, som repræsenterer uendeligheden.
Kronechakraet er det syvende og sidste chakra. På sanskrit hedder det Sahasrara og betyder ”med tusinde kronblade”. Dit kronechakra findes øverst i hovedet. Det knyttes til det guddommelige, og det er bindeled mellem dig og en højere bevidsthed. Kronechakraet udvikles som det sidste chakra. Og den endelige harmoni og balance i dette chakra sker, når vi er fuldt realiserede som mennesker.
Et harmonisk og afbalanceret kronechakra giver følelsen af frihed. Herfra udspringer empati og rummelighed. Det får meningen med livet til at stå klart, sammen med troen på, at du ved at vælge godhed og visdom kan åbne dit fulde potentiale.
Et underudviklet kronechakra kan give en følelse af meningsløshed. Af ensomhed. Ubeslutsomhed. Og manglende glæde i livet.
Et overudviklet kronechakra kan føles som manglende kontakt med virkeligheden. Eller give dig en følelse af rastløshed og frustration.
Skab balance i dit kronechakra: For at opnå balance og harmoni i dit kronechakra, skal du skabe balance i alle dine chakraer. Det er en bevægelse over tid, der mere handler om selve rejsen end om at nå målet.
Hos Ro Copenhagen tror vi på, at vi kan skabe balance og glæde i livet gennem indre ro og en positiv tilgang. Det handler om at tage dig tid til at mærke efter og overveje, hvordan du vil leve dit liv. Det handler om at lytte, se og sanse hele livet. Om at gå med det naturlige og følge din intuition. Du ser meget mere med hjertet end det, der ses med øjet. Mærk glæden ved selv de små oplevelser, og del glæden med andre. For selv om fortolkningen er din egen, så er vi alle en del af den samme evighed.
Ædelsten, der understøtter kronechakraet: Månesten. Ametyst. Diamanter. Bjergkrystal.